Bedre afgrøder ved hjælp af udviklede bakterier

fredag 01 dec 17

Kontakt

Ákos T. Kovács
Professor
DTU Bioengineering
45 25 25 27

Nyudnævnt professor ved DTU Bioengineering udvikler nye stammer af jordbakterier, som kan forbedre planternes vækst og styrke deres immunsystem

Bakterien Bacillus subtilis er kendt for at have en positiv effekt på både planter og menneskers tarmflora. Nyudnævnt professor ved DTU, Ákos Kovács fra DTU Bioengineering, ser en stor fremtid for den lille bakterie. I sin tiltrædelsesforelæsning præsenterer han den nyeste viden om, hvordan Bacilli interagerer i biofilm og med svampevækst, og hvordan forbedrede stammer af Bacilli kan udnyttes til at forbedre planters vækst og modstandskraft over for svampeangreb.

"Bacillus subtilis er en af de arter, vi undersøger, men vi undersøger også andre lignende baciller. Vi koncentrerer os primært om arter, der har en nytteværdi for mennesker, fordi de har en probiotisk virkning, eller bakterier som kan bruges til plantebeskyttelse, siger Ákos Kovács.

Den nyudnævnte professor forklarer, at Bacillus subtilis og andre nært beslægtede arter anvendes til at fremme planters vækst. Bakterien vokser på plantens rod, som den dækker med en biofilm og producerer forskellige anti-svampeforbindelser, der kan holde andre organismer væk. Samtidig frigør B. subtilis også fosfat, som får frø til at spire hurtigere og planter til at vokse mere effektivt. Derudover stimulerer bakterien plantens forsvarssystem mod patogener. Alt i alt har de plantevækstfremmende mikroorganismer en vigtig, gavnlig indvirkning på afgrøde-udbyttet.

"Vores fokus er at udnytte de gavnlige virkninger. Vi kan forbedre disse egenskaber ved at forstå, hvad der virkelig er nødvendigt for plante-biokontrolegenskaberne. Vi kan også udvikle laboratoriestammer under udvalgte forhold, fx i nærvær af en plante eller sammen med en svampeart, og se hvordan de vil tilpasse sig under særlige betingelser. Efter flere uger kan vi se, hvordan de vokser i nærvær af forskellige svampe, og hvordan de hæmmer svampe, så vi potentielt kan få bakteriestammer med gavnlig virkning mod plantepatogener og så videre, "siger Ákos Kovács.

Målet med forskningen i Bacillus subtilis er ikke at skabe genetisk modificerede organismer, GMO'er, men at opnå stammer ved at udvikle dem og tilpasse dem til særlige betingelser, også kaldet adaptiv udvikling. Ákos Kovács forklarer, at metoden vil åbne nye veje for forbedring af bakteriestammer, og at flere og flere mennesker bruger disse metoder til at forbedre biokontrol-stamme-præstation og deres gavnlige virkninger, da GMO i en europæisk kontekst stadig er kontroversiel og ikke accepteret.

"Virksomheder kan vælge deres egne mikroorganismer og stammer fra deres samling - hvis de har de bedste organismer til den proces. De forsøger altid at optimere visse egenskaber ved deres produktionsstammer, herunder at fremme planternes vækst. En metode er at bruge adaptiv udvikling, der bidrager med nye teknikker til udvikling af bakteriestammer og forbedring af produkter," siger Ákos Kovács

Det langsigtede mål for Ákos Kovács' forskning er, at den nye viden om Bacilli-baseret plantebeskyttelse og udvikling af menneskelige probiotika kan anvendes i virksomhedernes produktion.

"DTU giver gode muligheder, hvis du vil anvende disse evolutionære værktøjer og teknikker. Jeg er interesseret i at bruge grundlæggende videnskab til at forstå processer, men jeg er også interesseret i at bruge denne viden til applikationer. DTU tilbyder gode rammer for at lave grundforskning og for at omsætte viden til konkrete applikationer, og på det felt tilbyder DTU unikke rammer. Derudover rummer DTU Bioengineering fremragende forskningsgrupper, som vi samarbejder med i vores forskning om sekundære metabolitter og i vores forskning i svampe, som bruges til at give en forståelse af, hvordan vores udviklede bakteriestammer virker, siger Ákos Kovács.

Se hjemmesiden for Ákos Kovács' forskningsgruppe Bacterial Interactions and Evolution

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
http://www.bioengineering.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=0D0F5B45-4D71-4A0E-A637-7A51E99AAEBA
18 DECEMBER 2017