Ny forskning viser vejen til bedre vacciner

torsdag 24 maj 18

Kontakt

Gregers Jungersen
Professor
DTU Veterinærinstituttet
35 88 62 34

Sådan virker vacciner

Vacciner er svækkede eller dræbte versioner af skadelige organismer, som snyder kroppen til at tro, at den er blevet smittet med en sygdom. Immunforsvaret reagerer på vaccinen på samme måde, som hvis den rent faktisk var blevet smittet, bare uden at man skal igennem et potentielt farligt sygdomsforløb. Når immunforsvaret møder en vaccine danner det antistoffer og huskeceller, så det kan genkende og bekæmpe en fremtidig infektion.

Nogle typer af vacciner virker bedre end andre, men man ved ikke hvorfor. Det har forskere fra Danmarks Tekniske Universitet og deres kolleger fra Grundforskningscenter for Vitaminer og Vacciner og Freie Universität i Berlin nu fundet et muligt svar på. Deres opdagelse giver håb om udviklingen af bedre og billigere vacciner.

For mere end 200 år siden beviste den britiske læge Edward Jenner, at man kunne tage pus fra køer inficeret med kokopper, indpode det i mennesker og derved opnå beskyttelse mod den frygtede og meget dødelige koppesygdom. Den opdagelse var startskuddet til udviklingen af en lang række vacciner, som til dato har reddet millioner af mennesker fra at blive skadet eller dø af infektionssygdomme.

Vacciner kan generelt opdeles i to kategorier: De levende og de dræbte.

De levende vacciner er lavet af en levende, men svækket udgave af sygdommen, som sprøjtes ind i kroppen, hvor den formerer sig og får immunforsvaret til at danne de vigtige huskeceller, som kan genkende organismen næste gang den inficerer kroppen. Huskecellerne danner bl.a. antistoffer, som slår infektionen ned inden man bliver syg.

De dræbte vacciner består af døde sygdomsorganismer, eller produkter fra organismerne, som sprøjtes ind i kroppen. Denne type af vacciner kan dog være så uskadeliggjort, at kroppen ikke anser den for farlig, og derfor ikke reagerer immunologisk mod den. Derfor tilsætter man til de fleste dræbte vacciner hjælpestoffer, også kaldet adjuvanser, der aktiverer immunforsvaret og bl.a. sikrer, at der dannes antistoffer. Vaccination med denne type kræver normalt flere vaccinationer og derefter vedligeholdelsesvaccinationer med års mellemrum for at opretholde beskyttelsen.

Begge typer vacciner virker godt, men forskning har vist, at de levende vacciner giver bedre og længere beskyttelse end de dræbte. Det har også vist sig, at de levende vacciner forbedrer børns generelle helbredstilstand ud over den specifikke sygdom de skal beskytte imod. Hidtil har man ikke vidst, hvorfor de levende vacciner virker bedre. Nu har forskere på Danmarks Tekniske Universitet i samarbejde med forskere fra Grundforskningscenter for Vitaminer og Vacciner og Freie Universität i Berlin Freie Universität i Berlin fundet en mulig forklaring.

"Allervigtigst vil vi måske samtidig kunne forbedre befolkningens generelle sundhedstilstand, sådan som vi har set det ske efter vaccination med de levende vacciner."
Christine S. Benn, Grundforskningscenter for Vitaminer og Vacciner

I studiet, som netop er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Immunology, har forskerne undersøgt mekanismerne bag immunforsvarets evne til at kende forskel på levende og døde bakterier som den mulige forklaring på, hvorfor levende vacciner virker bedre end døde.

De har fundet frem til, at immunforsvaret genkender levende mikroorganismer igennem proteinet TLR8, som så gør, at immunforsvaret reagerer på en helt bestemt måde, som ikke sker ved kontakt med døde organismer.

TLR 8 fungerer ikke på samme måde i gnavere, som traditionelt er det foretrukne forsøgsdyr i vaccineforskning. Derfor brugte forskerne grise i deres forsøg. Professor Gregers Jungersen uddyber

”Efter vores tyske samarbejdspartnere havde påvist TLR8 aktiveringen af bakterielt RNA som bindeled til dannelse af et stærkt antistofsvar, skulle resultaterne bekræftes i en dyremodel. Grises immunforsvar minder meget om menneskers, og derfor er det relevant at bruge dem når mus og rotter ikke kan bruges til at vise, hvad der sker i mennesker. Heldigvis var vi i stand til at anvende vores mangeårige erfaring med grisens immunsystem til at bekræfte de interessante fund fra Tyskland.”

Opdagelsen åbner mulighed for at designe nye adjuvanser, der kan snyde TLR8 til at tro, at noget dødt er levende. Lykkes det, kan man potentielt opnå den samme gode beskyttelse igennem de dræbte vacciner som igennem de levende. Christine S. Benn fra Grundforskningscenter for Vitaminer og Vacciner uddyber

”Hvis vi kan opnå samme positive reaktion igennem de dræbte vacciner, som vi ser i de levende, vil vi både kunne spare mange penge på vacciner, da de dræbte ikke vil skulle gives så mange gange. Allervigtigst vil vi måske samtidig kunne forbedre befolkningens generelle sundhedstilstand, sådan som vi har set det ske efter vaccination med de levende vacciner.

Forskerne skal nu søge nye midler til videre studier. Gregers Jungersen siger

”Vore resultater giver potentiale også inden for felter som cancer vacciner til mennesker og for udvikling af nye og bedre vaccinationer mod sygdomme i landbrugsdyr som grise og køer samt naturligvis hunde og katte.”

Læs artiklen Recognition of microbial viability via TLR8 drives TFH cell differentiation and vaccine responses i Nature Immunology

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.