Specialdesignet kosttilskud til bestemte tarmbakterier

mandag 16 apr 18

Kontakt

Maher Abou Hachem
Professor MSO
DTU Bioengineering
45 25 27 32

Kontakt

Mette Haagen Marcussen
Kommunikationschef
DTU Bioengineering
23 71 23 10

Kosttilskud

Fødevarestyrelsen definerer kosttilskud som produkter der spises som supplement til den normale kost. Kosttilskud kan indeholde vitaminer, mineraler, plantedele, animalske ingredienser, mineralske ingredienser eller opkoncentrerede stoffer, fx fiskeolier og koncentrerede n-3 fedtsyrer. De kan også indeholde andre næringsstoffer, som fx er kemisk fremstillet.

I 2017 brugte danskerne 1,2 milliarder kroner på kosttilskud. Det bringer os i den absolutte top over forbrug af kosttilskud i Europa.

Tarmbakterier, probiotika og præbiotika

Tarmfloraen, eller mikrobiotaen, som den også kaldes er en betegnelse for alle de mikroorganismer, der lever i mave-tarmkanalen.

Sammensætningen af mikroorganismer er individuel og er blandt andet afhængig af kosten man spiser. Tarmbakterierne har brug for en fiberholdig kost for at trives, men det er langt fra alle, som lever op til Fødevarestyrelsens kostråd om at spise mellem 25 og 35 gram fibre om dagen. Rigtig mange mennesker prøver at kompensere ved at tage kosttilskud i form af probiotika, som er levende organismer, for eksempel mælkesyrebakterier, som skal kolonisere tarmene og have en sundhedsfremmende effekt.

Andre typer af kosttilskud består typisk af plantefibre. Dem kalder man for præbiotika og er mad til probiotika.

I fremtiden skal vi måske spise kosttilskud skræddersyet til bestemte grupper af vores tarmbakterier i stedet for til os selv. Det peger det første studie af sin art og netop udgivet i det anerkendte videnskabelige tidskrift Nature Microbiology på. Studiet er gennemført af forskere på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i samarbejde med kolleger fra Norges miljø- og biovitenskapelige Universitet (NMBU) og Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet (NTNU).

Forskningen i tarmfloraens betydning for vores sundhed går rigtig stærkt i disse år, og der går næsten ikke en dag uden at nye sammenhænge mellem en sund og balanceret tarmflora, altså alle mikroorganismerne i en sund mavetarmkanal og vores egen sundhed bliver afsløret.

Mikroorganismerne hjælper med at nedbryde og omdanne kosten til meget vigtige stoffer, som vi ellers ikke ville få. Tarmfloraen spiller en central rolle i vores sundhed, og hvis den over lang tid er ude af balance eller mistrives, for eksempel efter en omgang antibiotika, er der højere risiko for udviklingen af en lang række alvorlige sygdomme som for eksempel kræft og type 2 diabetes.

"Den viden åbner op for, at man kan designe kosttilskud, som er særligt attraktivt for en bestemt type bakterier, som så vil få et forspring i kampen om føde i tarmen og derved vokse i antal og genoprette tarmfloraens balance."
Ph.d-studerende Maria Louise Leth

Nogle af bakteriegrupperne producerer stoffer, som har en større indvirkning på vores sundhed end andre. Et eksempel på et uhyre gavnligt produkt lavet af bakterier er smørsyre, som er med til at holde tarmene sunde ved at regulere immunsystemet. Smørsyre mindsker risikoen for udvikling af betændelsestilstande og hæmmer udviklingen af visse kræftformer. Der er derfor stor interesse i de bakteriegrupper, der er gode til at producere smørsyre.

En repræsentant for den gruppe af storproducerende bakterier er Roseburia intestinalis, som naturligt forekommer i relativt stort antal i tyktarmen, hvor den sammen med tusindvis af andre mikroorganismer nedbryder komplekse kulhydrater fra fiberholdig mad. Der er altså kamp om maden, og hvis antallet af en slags bakterie reduceres overtager andre bakterier og så kommer der ubalance i tarmfloraen.

Forekomsten af Roseburia intestinalis kan mindskes betydeligt ved inflammations- og kræftsygdomme, og det er rigtig uheldigt, når de nu er så gode til at producere smørsyre, som modvirker begge dele.

Nu har forskere på DTU i samarbejde med deres norske kolleger i det første studie af sin art undersøgt, hvilke dele af de komplekse kulhydrater Roseburia intestinalis spiser, og hvordan den gør det. Forskningsleder på studiet Professor Maher Abou Hachem fra DTU Bioengineering forklarer:

”Selvom forskere har påvist, at den gruppe som Roseburia intestinalis tilhører har en stor indvirkning på opretholdelsen af en sund tarmflora, ved man ikke noget om, hvordan den udvælger og udnytter næringsstofferne. Vi har nu kortlagt hele det maskineri, som bakterien bruger til at nedbryde komplekse kulhydrater helt ned på det molekylære niveau. Vi har fundet frem til, at den foretrækker kulhydratkæder på 4-5 enheder, som den optager ind i cellen, for så i ro og mag at kunne fordøje kulhydraterne uden at skulle slås med de andre bakterier om maden.

Vi opdagede også, at Roseburia intestinales og dens største bakterielle konkurrent har fundet frem til en genial løsning til fredelig sameksistens. Konkurrenten foretrækker nemlig den modsvarende størrelse af mad og det gør, at disse to dominante bakteriegrupper kan deles om maden i stedet for at kæmpe om den.”

Førsteforfatter på studiet ph.d.-studerende Maria Louise Leth supplerer

”Den viden åbner op for, at man kan designe kosttilskud, som er særligt attraktivt for en bestemt type bakterier, som så vil få et forspring i kampen om føde i tarmen og derved vokse i antal og genoprette tarmfloraens balance. Det giver os en helt ny og unik måde at regulere tarmfloraen på, og som kan være med til at modvirke eller endnu bedre forhindre livstilssygdomme.”


Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.