Black mamba

Gennembrud i slangemodgift

tirsdag 02 okt 18

Kontakt

Andreas Hougaard Laustsen
Lektor
DTU Bioengineering
29 88 11 34

Slangebid

Mere end 100.000 mennesker dør årligt som følge af slangebid, og mange flere bliver invalideret. Da de fleste slangebid sker i fattige områder af verden, er det ikke noget medicinalfirmaerne har videre fokus på. For at få mere opmærksomhed og flere midler til området, føjede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 2017 slangebid til listen over neglerede tropiske sygdomme.

Om Andreas Hougaard Laustsen

Andreas Hougaard Laustsen er lektor ved DTU Bioengineering, hvor han forsker i antistoffer og arbejder på at fremstille modgifte, som virker mod slanger, skorpioner og edderkopper og er udviklet på en måde, så mennesker ikke bliver syge af modgiften. I 2017 blev Andreas Laustsen medlem af Verdenssundhedsorganisationen (WHO)'s Arbejdsgruppe i slangebidsforgiftninger.

Forskningsgennembrud i slangemodgift baseret på antistoffer fra mennesker kan redde liv.

Forskere fra DTU, Cambridge og Costa Rica har sammen knækket koden til at udvikle moderne modgift mod slangebid baseret på antistoffer fra mennesker. Modgift baseret på humane antistoffer kan give en langt bedre kvalitet i behandlingen af slangebid og skåner ofrene for alvorlige og i sjældne tilfælde dødelige bivirkninger, som nuværende modgifte baseret på antistoffer fra heste medfører.

Andreas H. Laustsen om ny potential behandling af gift fra den sorte mamba.

Udviklingen af den eksperimentelle modgift er foretaget i forsøg med verdens mest frygtede giftslange, den sorte mamba, som findes i Afrika. Forsøgene er udført i samarbejde mellem DTU og Instituto Clodomiro Picado fra Costa Rica og IONTAS fra Cambridge, England, og resultaterne er netop offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications. Lektor på DTU Bioengineering, Andreas Hougaard Laustsen vurderer, at resultaterne på sigt kan føre til et paradigmeskifte i behandlingen af slangebid.

”Det store fremskridt i vores forsøg er, at vi har benyttet os af en bioteknologisk metode til at finde og herefter opformere menneskelige
antistoffer i laboratoriet, så de kan bruges i behandlingen af et eksperimentelt slangebid fra en sort mamba. Den bioteknologiske metode kan bruges til at udvikle
menneskelige antistoffer på en måde, hvor vi simulerer det menneskelige
immunsystem i laboratoriet, og dermed undgår vi at skulle stikke patienter med
slangegift, for at finde antistoffer ved hjælp af immunisering,”
siger Andreas Hougaard Laustsen.

"Vi har vist, at det er muligt at fremstille humant baseret eksperimentel modgift mod nogle af de vigtigste toksiner fra én slangeart, den sorte mamba."
Lektor Andreas Hougaard Laustsen

Antistofferne til den eksperimentelle modgift mod den sorte mambas dendrotoksiner er hentet i et såkaldt antistofbibliotek, der indeholder menneskelige antistofgener udvundet fra hvide blodlegemer fra donorblod. Forskerne har taget DNA fra de hvide blodlegemer i donorblodet og sat det ind i viruspartikler, som er blevet genetisk ændret, så de kan udtrykke de ønskede menneskelige antistoffer på deres overflade. Disse viruspartikler kan dernæst bruges til at screene og finde humane antistoffer, som kan binde til de toksiner, der er i slangegift. Når de rigtige antistoffer er fundet, kan generne for antistofferne indsættes i celler fra pattedyr, der kan bruges som såkaldte cellefabrikker, der producerer store mængder identiske antistoffer.

Den nye metode kan anvendes i industrien, hvor produktionen i storskala kan ske i store gæringstanke, som det i dag sker i insulinproduktion. Insulin undergik en lignende udvikling i starten af 90’erne, hvor produktionen gik fra grisebaseret insulin til fuldt human insulin fremstillet med brug af moderne bioteknologi.

Andreas Hougaard Laustsen vurderer, at der stadig vil gå år før produktion af modgift baseret på menneskelige antistoffer er klar til anvendelse uden for laboratoriet.

”Vi har vist, at det er muligt at fremstille humant baseret eksperimentel modgift mod nogle af de vigtigste toksiner fra én slangeart, den sorte mamba. Før det vil give mening at afprøve modgiften klinisk på mennesker, er det relevant at få udviklet flere antistoffer til modgiften, så den virker bredere og er virksom overfor flere typer slangegift,” siger Andreas Hougaard Laustsen.

Forskerne arbejder derfor videre på at udvikle en modgift, som virker mod flere typer slanger. Lykkes det, vil en læge kunne bruge modgiften også i de mange tilfælde, hvor man ikke ved, hvilken slange offeret er blevet bidt af. Det vil kunne redde mange liv ikke bare i Afrika, men i alle de dele af verden.

Læs artiklen i Nature Communications In vivo neutralization of dendrotoxin-mediated neurotoxicity of black mamba venom by oligoclonal human IgG antibodies

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.