Studentermedhjælper (BA Camp)

tirsdag 14 jan 20

Send ansøgning

Frist 28. januar 2020
Du kan søge om jobbet ved DTU Bioengineering ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Campkoordinatorer søges til Biotech Academy Camp 2020
Biotech Academy søger to ambitiøse studerende til at planlægge og afholde Biotech Academy Camp 2020.


Som koordinator af campen vil du sammen med en anden studerende have ansvaret for at udvikle en camp for særligt dygtige gymnasieelever med interesse for bioteknologi. Koordinatorerne vil sparre med Biotech Academys team af studerende samt alumner, undervisere og forskere gennem udviklingsprocessen, hvor der skal designes en uges inspirerende laboratoriearbejde og skrives et velformuleret undervisningskompendie. Campen afvikles på DTU i gymnasiernes efterårsferie i 2020 (uge 42) og handler om et emne valgt af koordinatorerne.


Om Biotech Academy
Biotech Academy er en non-profit organisation under DTU Bioengineering, der udvikler undervisningsprojekter, materialer og laboratorieudstyr til alle landets gymnasier og grundskoler. Organisationen har til formål at skabe mere motiverende undervisning i naturvidenskab baseret på aktuel forskning, for på længere sigt at inspirere unge mod en fremtid inden for naturvidenskab. Biotech Academys projekter er let tilgængelige, involverer varierende undervisningsmetoder, og har et stort fokus på praktisk arbejde. Projekterne relaterer sig til frontforskning, og drager perspektiver til den danske og globale industri. Organisationen har et stærkt netværk i form af tæt samarbejde med mange virksomheder, forskere, fonde og undervisningsinstitutioner. Alle projekter og materialer stilles gratis til rådighed på www.biotechacademy.dk. Biotech Academy har hundredtusindvis af unikke besøgende om året, og vi prioriterer at vores undervisningsmateriale er pålideligt og af høj kvalitet til de mange brugere. Som projektudvikler vil du blive en del af en organisation, der tæller flere ambitiøse ansatte studerende fra DTU og KU, samt indgå i et stærkt netværk, der strækker sig ud i industrien og den akademiske verden.


Jobbeskrivelse
Stillingen er en timelønnet projektansættelse, der er normeret til 11 timer om ugen i gennemsnit med både stille og travle perioder. Eksempelvis kræver selve camp-ugen din tilstedeværelse. Arbejdstiderne er fleksible, og der tages højde for eksaminer og ferie. Forventet start primo februar.

-          Sikre et finansielt grundlag ved fondansøgninger og virksomhedssamarbejde

-          Løbende økonomistyring

-          Skabe relevant netværk til forskere og undervisere

-          Undervise og formidle inden for naturvidenskab

-          Formulere et større undervisningsmateriale

-          Designe en uges eksperimentelt arbejde (test af dette vil typisk udføres i løbet af sommerferien)

-          Koordinere og afvikle et større event


Profil og kvalifikationer
Biotech Academy leder efter to motiverede og ambitiøse naturvidenskabelig studerende, der som minimum er på 3. semester af deres bachelor. Kandidaten forventes at have et stærkt drive samt stor interesse for projektledelse og formidling af naturvidenskab. Det forudsættes, at du har god forståelse og grundlæggende kompetencer inden for bioteknologi og biomedicin, samt forståelse for det faglige niveau hos målgruppen for campen. Laboratorieerfaring er en fordel. Yderligere vil koordinatorerne have ansvaret for økonomien bag campen, så et godt organisatorisk overblik og en systematisk tilgang til arbejdet er vigtigt.


Ansøgning og kontakt
Dokumenter til ansøgning: motiveret ansøgning (maks. 1 side), CV, karakterblad

Samtaler afholdes løbende.
For yderligere informationer kan ledelsen kontaktes på mail: biotech@bio.dtu.dk eller telefon; Marcus Deichmann: +4560630946, Amalie Avnborg: +4523310061.