Enzymkinetik og Michealis-Menten modellen

I denne øvelse skal eleverne i laboratoriet og lave klassiske eksperimenter med enzymkinetik. Eleverne kommer til at lave en standardkurve og to enzymatiske reaktioner; én med inhibitor og én uden inhibitor. Herefter skal eleverne lave databehandling i excel, hvor de skal bestemme hvilken type af inhibering, der er sket i den enzymatiske reaktion. Eleverne skal lave en standardkurve, et Michaelis-menten plot og et Lineweaver-Burk plot. De kommer til at bestemme Km og Vmax for reaktionerne samt beregne koncentrationer af produkt og enzym, reaktionshastigheder og omdannelseshastighedskonstanten K2. På dagen vil teorien bag enzymkinetik samt databehandling blive gennemgået. Databehandling udføres i excel. Eleverne skal medbringe en laptop med office-programmet excel installeret. Eleverne får også en kort rundvisning på DTU samt et oplæg om bacheloruddannelserne "Bioteknologi" og "Teknisk biomedicin" samt det at være studerende på DTU. Besøget på DTU varer fra kl. 9.00 - 16.00.

Praktiske oplysninger

Hvor

På DTU Bioengineering, Bygning 207, rum 048, 2800 Kgs. Lyngby

 

Forudsætninger

Eleverne skal have biologi, kemi eller bioteknologi på højt niveau og skal mindst gå i 2.g når øvelsen udføres. 

Det anbefales at eleverne har haft undervisning i enzymkinetik i et vist omfang, og at de er bekendte med enzymers egenskaber. Al nødvendig teori bliver gennemgået på dagen, men elevernes udbytte af øvelsen vil være større hvis de har kendskab til teorien på forhånd. Databehandlingen bliver udført i excel, derfor er det vigtigt at alle elever medbringer en computer til øvelsen.

Såfremt der er elever i klassen der lider af sygdomme, som kan have indflydelse på sikkerheden i lab bør det noteres i bookingen. Dette kan f. eks. være Epilepsi eller lignende.

 

Antal deltagere

12-30 elever. 

Hvis din klasse eller hold er på under 12 elever, så er det muligt at kontakte koordinatorer Mathilde Blume Skjoldager, mskjold@dtu.dk og Yaren Kart, yarka@dtu.dk. Så kan det være muligt at kombinere et lille hold, med en anden klasse. 

 

Udbydes i perioden

Forår og efterår.

Forår 2024: 20/2 - 5/5

 

Tidsforbrug

kl. 9.00 - 16:00 ca.

 

Materialer

Eleverne skal selv medbringe en udprintet version af øvelsesvejledningen. Der skal som minimum være én udprintet vejledning pr. gruppe. Eleverne skal medbringe en laptop til databehandling. Eleverne skal selv sørge for mad. Der kan købes mad i DTU's kantine eller medbringes madpakke.

 

Ledige datoer

Der er lukkket for booking af øvelser til foråret 2024. Der bliver åbnet op for booking af øvelser til efteråret 2024 i august måned. 

I uge 8 er der ikke laboratorieundervisning, da vi afvikler SRP-øvelser. Læs mere om SRP-øvelser her.

Skriv til koordinatorer Mathilde Blume Skjoldager, mskjold@dtu.dk og Yaren Kart, yarka@dtu.dk ved spørgsmål. 

Kontact

Mathilde Blume Skjoldager

Mathilde Blume Skjoldager Eduforce coordinator and teacher