Eduforce

Eduforce består af en gruppe engagerede DTU-studerende, som planlægger og udfører undervisningsbesøg for gymnasie elever med interesse for bioteknologi, biomedicin og kemi. Eduforce er med til at bygge bro mellem gymnasiet og universitetet med inspirerende og fagligt udfordrende undervisning.

Girls in the lab

Der er åben for booking af øvelser til efteråret 2025!

Eduforce er en gruppe af DTU Bioengineering's dygtigste studerende, der brænder for at formidle deres faglige viden. Eduforce står i spidsen for instituttes undervisningsbesøg, som retter sig mod gymnasieelever med interesse for bioteknologi, biologi og kemi.

Gymnasieeleverne får via deres undervisningsbesøg en oplevelse af livet på DTU både rent fagligt, men også socialt ved at møde DTU-studerende som underviser.

I laboratorieøvelsene får gymnasieeleverne en hands-on oplevelse med bioteknologi, krydret med inspirerende undervisning.
Tilbuddet indeholder laboratorie- eller computerbaserede øvelser, foredrag samt en rundtur på DTU.

Det er muligt at booke besøg i perioderne februar-maj og september-november, så skynd dig, da der er rift om pladserne.

For at sikre, at så mange forskellige gymnasieklasser som muligt får mulighed for at deltage i vores laboratorieøvelser, accepterer vi ikke dobbeltbookinger af samme klasse til flere øvelser. Hvis samme klasse bliver tilmeldt mere end én øvelse, forbeholder vi os retten til at afvise eller annullere de ekstra bookinger. Vi opfordrer derfor til, at hver klasse kun tilmeldes én øvelse.

Booking foregår på siderne for de enkelte øvelser via link-boksene nedenfor. 

Undervisningstilbud

Kontakt