IT-supporterelev

tirsdag 08 dec 20

Send ansøgning

Frist 22. januar 2021
Du kan søge om jobbet ved DTU Bioengineering ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Elsker du service og har du lyst til at arbejde i en IT-afdeling, som tilbyder en udfordrende og spændende hverdag, hvor du er med til at løse opgaver professionelt over for medarbejdere og studerende på Danmarks Tekniske Universitet?

- så er du måske DTU Bioengineering’s kommende IT-supporterelev

Opsætning, vedligeholdelse og implementering af nye systemer
DTU Bioengineering søger en IT-supporterelev med start den 1. februar eller tidligere, som kommer til at arbejde med support på informations- og kommunikationsudstyr, opsætning, konfiguration, fejlsøgning, rådgivning, vedligeholdelse af nuværende systemer og implementering af nye systemer. Du får indflydelse på din arbejdsdag og vil være omgivet af dygtige og engagerede kolleger, der vil hjælpe dig til at nå et højt fagligt niveau. 

Flair for IT, serviceminded og kvalitetsbevidst
Vi søger en elev som har: 

  • Afsluttet grundforløbet Data og kommunikation
  • Stor interesse og flair for IT
  • Lyst til at yde service og have kontakt til DTU’s medarbejdere og studerende

Vi forventer, at du: 

  • Er god til at kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale
  • Har erfaring med servicefaget fra tidligere jobs

Derudover er du: 

  • Åben og serviceminded
  • Positiv og trives i et travlt miljø
  • Engageret og klar til at tage nye udfordringer
  • Selvstændig og samtidig teamplayer
  • Kvalitetsbevist, struktureret og omhyggelig
  • God til at planlægge og har overblik
  • Fleksibel

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med fokus på innovation, videndeling og kompetenceudvikling
  • Selvstændigt og udfordrende job
  • Attraktive arbejdsforhold og gode kolleger
  • En fri og uformel omgangstone
  • Gensidig respekt

På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten samt Organisationsaftale for Håndværkere i staten.

Arbejdssted: DTU Bioengineering, DTU Lyngby Campus.

Stillingen er for 2 år.

Ansøgning og kontakt
Skal du være én af DTU’s nye IT-supporterelever? Fortæl os hvorfor. Fortæl om dine kvalifikationer, erhvervserfaringer, rejser og interesser.

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 22. januar 2021. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV, adgangsgivende eksamensbeviser, sidste karakter meddelelser og eventuelle udtalelser.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Mads Gleerup Christensen på 9351 1402.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 12.000 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup samt i Sisimiut i Grønland.